Masser af velmente strategiske initiativer bliver mangelfuldt gennemført. Tidsplaner bliver ikke overholdt, noget bliver måske aldrig til noget. Hvorfor mon og hvad kan ledelsen gøre?
Det allervigtigste
Det er værd at overveje, om man er urealistisk omkring, hvad man reelt kan gennemføre. Forandring er som regel vanskeligere end man tror. Virksomhedens ledelse bør overveje, hvad der er det allervigtigste og fokusere på det.
Udviklingshandlinger og dagligt arbejde
Shoji Shiba fremhæver, at man ikke må adskille udviklingshandlinger og dagligt arbejde. Sørg for at medarbejdere med ansvar for udvikling sammentænker de to typer af handlinger og vær kritisk i forhold til, om det rent faktisk kan gennemføres.
Initiativ hos medarbejderen
Brug den viden, de udførende medarbejdere har. Kommuniker, hvad målet er og skab kvalitet og motivation. Hjælp medarbejderen med at knække problemer, men undgå at overtage initiativet.
Opfølgningsrutine
Skab forpligtelse ved at lade indsatsledere fremlægge handlingsplaner for sine kolleger. Lav en skabelon for planer og en mødestruktur, f. eks. kvartalsmøder, der dækker et år. Gør det kort og effektivt.
Jeppe Vangsgaard
jv@saphiens.com
28. august 2024
saphiens a/s hjælper virksomheder med strategi, ledelse og salg
